Huldre - Fæstemand

Der sidder tre møer og virkede guld
Den ene hun var så sorrigfuld
For hun har trolovet den ridder

Hvad græder du for, du er ej mø?
Jeg græder for min kæreste er død
For hun har trolovet den ridder

Så græd den jomfru sine hænder slog
Det hørte hendes ridder under sorten jord
For hun har trolovet den ridder

Sildig en aften da duggen drev på
Der ville den ridder til sin jomfru gå
For hun har trolovet den ridder

Han klappede på døren med fingre uden skind
Stå op min jomfru, I lader mig ind
For hun har trolovet den ridder

Så stod den jomfru med tårer på kind
Så lukkede hun den døde mand i buret ind
For hun har trolovet den ridder

Hun kæmmede ham med forgylden kam
Og hver engang hun kæmmede, en lok der faldt
For hun har trolovet den ridder

Og hører du allerkæreste min
Må jeg følge dig i sorten jord i graven din?
For hun har trolovet den ridder

For hver en gang du græder, dit liv er mod
Der er min kiste fyldt op med levret blod
For hun har trolovet den ridder

Nu galer hanen den høje
Til jorden stander alle og bort nu jeg skal
Hun førte ham gennem mørken skov, til kirkegård
Der falmede hans kinder, der falmede hans hår

Så græd den jomfru al sin nød
Og måneden derefter der lå hun død
For hun havde trolovet den ridder