Dorthe Gerlach - Assistensen

Efterår på Assistensen
himlen tynges henad fem
bag de okkergule mure
bliver det fyraften igen

Bag mos og brombærkrat
sygner gammel længsel hen
mens børnehaveunger
spiser riskiks på vejen hjem

Jeg ved, livet er smukt
hvert et dyrekøbt sekund
slægterne skifter som løv i lund
i jordens frodige have

Sidst i rækken ligger Gunnar
der står ende-lig med bindestreg
Turèll har fået et æbletræ
som han ønskede sig

Her er er en rockerallieret
under flere tons granit
og uglen hos Niels Bohr
sidder der og tænker sit

Jeg ved, livet er smukt...

Solen knæler over Jagtvej
mørket falder blidt på stien
jeg tænker på Kirsten
jeg sminkede dukkefin

Da hun lå der ligeså stille
og sjælens ekko klingede ud
jeg gav hende ferskenkinder
på den kolde hud

Og jeg mærkede, at livet er smukt
selv når det gør så ondt

Ja jeg ved, livet er smukt
hvert et dyrebart sekund
før slægterne skifter
som løv i lund
i jordens frodige have
i jordens frodige have