Svartsot - Drekar

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skærer gennem gus,
Vestenvinden fylder sejlen, vi vil føre dig i krig,
Skovens stille var vor vugge, (vi) voksed' store
i skovens barm.
Stolten eg og spændstig ask, elmen med sit takket løv,
Økse-fældet, bredbil-dannet, fager frugt af
handens værk,
Klinke-bygget, jern-beslået, bælge-blæst og
hammer slag.

Hiv, hiv, hiv hiv ohoj!

Bolde krigsmænd på os rider, bølgegangere er vi,
Skarpe sværd og slanke slags-spyd,
ormebundne stridsvåben,
Skægged' økser, sølv-belagte, mester-smedens
finest værk,
Skjolde hængt på rad og række,
pryder stolte rælinger.

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!
Skål til Vaner-Njord! Skål til Hav-Ægir!
Skål til krigens Tyr! Værn os vel!
De, der drukner her ej skal frygte det,
De skal ligge hos havets møer ni!

Iden jeres at lade os bygge gav os mål, gav os mod,
Iden jeres at give os navne gav os liv, gav os lod,
Vi er skibbe, skútar, snekker, heltes drekar, langskibe,
Bålfærdsflammers hede bølger, (vor) sidste sejlads
mod Valhal!

Hiv! Ro! Til årerne!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
skæ rer gennem gus,
Vestenvind fylder sejlen, vi vil føre dig i krig

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!