Genfærd - Trællegang

Trælle traver mod triste maal
Raadne er de hænder som er fri
Stærk er sjælen smedet i staal
Som evner en evighed i krig

Vejen er dækket af taarernes salt
Kværnede knogler og støv
Havde deres tanker været skjult
Havde de beholdt deres liv

I nætterne som gaar og de dage der gryr
Timer saa lange som aar - de vandrer som slagtedyr

Ben blev brækket og bristede
Piskesnorens smæld mod smerte
Flere faldt og færrere frygtede
Dødens naadige favn

Fejdens fakler brænder - før' os mod døden!
Fejhedens slagtekniv svinger - skiller sjæl fra kødet
Stridsspekulanternes storhed - blodbyrden af trælle bæres
I som i krigen led - jeres ofre skal aldrig æres!

Tavse trælle, tunge er deres skridt, borte er deres lyst
Baaret paa brudte ben, faret til den fjerneste kyst
Til deres liv er borte
Til deres navne er glemte