Crossfall - Blodjob

Som en sirene
ikke til at fornægte.
de lokkende sange
der føles så ægte

Da al empati er druknet
i alkoholens dampe,
står jeg blændet af lyst
under den røde lampe

Et berusende begær
i de røde lygters skær,
med sænkede parader og uden en chance
mod umoralens halvnøgne hær

Blottet for ansvar og forhekset af skønhed,
af en ægte prinsesse blandt skøger
Spiller jeg med på den nedrige leg
og lader mig forføre

Engang den smukkeste blomst, verden havde set
Men efter år i bed med tidsler, er forvandlingen sket

Flænsede blade kan jeg ej lindre
Hun er som en sønderreven tulipan
og jeg vil aldrig kunne forhindre
at hun visner på et lagen

Danser og kæler for sig selv
Lokker med alt hun besidder
Kysser sin hånd og vinker mig ind,
mens hun sig som i elskov vrider

Hvor meget lyst jeg end måtte have
er min foragt dog for stor
og jeg vil ikke ligge i
med en blomst der er flænset af hor!