Dysphoric - Mørke

Rastløsheden bevæger mine muskler
Tunge akrobatiske spring for at nå en destination
Det klemmer på min indre hjerneskal
Forvirrer selv den mest fanatiske fascination
Glemmer tiden, kødet, knoglerne, sindet
Øjenlåg gaber sig over trætte øjne
Klarhed bliver til svimmelhed
Vælter i følelser, som er nøgne
Blodet fryser, sveden er varm
Omfavner tågen om dine ord
De passerer igennem mig
mens jeg tænker på selvmord

Vågner fra mareridtet
Vandrer ind i min drømmeverden
Selv ikke der kan jeg finde ro
Kun en måde at fratage smerten

Synet af refleksionen i spejlet
Kvæler mine tanker i mørkets indre
Det isner langt ned af rygsøjlen
Jeg føler mig mindre
Forsvinder på en øde plads
Ind i mig selv
Der, hvor bladet ligger fremme
Hvor jeg slår mig selv ihjel

Jeg lever som en katastrofe
Vandrer rundt som en misantrop
Jeg synger livets sidste strofe
Jeg er min egen misantrop